top of page

Kropsscanning er en invitation til at tage kontakt til kroppen og mærke den præcis som den er. Hvis du oplever intens træthed og er ved at falde i søvn, kan du lave den siddende eller endda stående. Øvelsen varer 25min. og 54s.

Meditation på åndedrættet. Her holdes fokus på åndedrættet, præcis som det er. Du vil højst sandsynlig opleve tankerne vandre og inviteres så til igen og igen at trække opmærksomheden tilbaget til åndedrættet. Øvelsen varer 9min. og 50s

Pusterummet er en kort opmærksomhedsøvelse, hvor du inviteres til at tune ind på åndedræt, krop, tanker og følelser. Lær den evt. udenad, og øv den gerne flere gange i løbet af dagen. Øvelsen varer 4min. og 22s.

Siddende meditation. Her holdes fokus skiftesvis på åndedræt, krop, lyde, tanker og følelser. Øvelsen varer 32min. og 39s.

 

Kærligvenlighed er en øvelse, som har til hensigt at opdyrke kærlige og venlige intentioner mod en selv. Det er ikke meningen at du skal føle eller tænke noget bestemt. Det er selve intentionen som er betydningsfuld. Øvelsen varer 6min. og 44s.

Hvis jeg under øvelserne siger noget som ikke føles rigtigt for dig eller ikke giver mening så lad endelig være med at følge det. Det vigtigste er – som i al meditation – at du gør hvad der føles rigtig for dig.

 

Du kan afspille filerne ved at trykke på play. Du kan også downloade mp3 filerne til din computer ved at trykke på "pil ned" ikonet i højre side. Bruger du din smart phone, skal du først hente en gratis app "Soundcloud" og herefter kan du afspille filerne.

 

God fornøjelse!

 

bottom of page